Jacob Madsen

Født: 1596, Visby, Gotland.

Gift med Karen Eilersdatter, ca. 1621

Død: 12. maj 1653, København


En af de mere "spændende" personer i slægten er Jacob Madsen, men der vides ikke ret meget om ham før han i 1625, som købmand i København leverer tømmer til Kong Christian IV. Han bliver hurtigt en betydningsfyld købmand, skibsreder og storleverandør af byggematerialer, ammunition og proviant til flåden. I 1636 flyttede han til Christianshavn, hvor han fra 1641 til sin død i 1653 var borgmester.

Allerede i 1626 var han en så anset mand blandt borgerne, at han ved pinsedrikken optoges i det Kgl. Skydeselskab. Han drev megen fragtfart til Spanien, og fra 1637 endog med kongelig støtte. I 1647 blev 3 af hans skibe opbragt af Spanske sørøvere i Biskaya-bugten, da krævede Christian IV ad diplomatiske kanaler alle 3 skibe frigivet - hvilket lykkedes for Christian IV.

Christian IV brugte også Jacob Madsen i den svenske krig (Torstensson-krigen) i 1644-45, her følger et citat fra "Bidrag til Børsens Historie i de første halvhundrede aar":
 

Det første Actstykke er en skrivelse fra ham, hvoraf vi erfare, at det ikke alene var som Handelsmand og Bygnings - Entrepreneur, at Christian den Fjerde benyttede hans tjeneste, men at Kongen endog brugte ham, i den svenske krig 1644-45, til at udruste en lille Krigsflaade og dermed giøre et otte Ugers Søtogt, Udgifterne ved at udruste de 4 Skibe og holde dem i Søen, fra den 2den December 1644 til den 24de Januar 1645, beløbe sig til 4.486 Rdlr., hvilken Udgift han ikke alene af egen formue bestred, men ogsaa "udi egen Person medfulgte", for nøjere at kunne paasee, at Kongens Villie og Begiæring paa bedste maade blev efterkommet. Disse sine udlagte Penge ønskede Jacob Madsen sig refundere af Regieringen, i hvilken henseende han tilsendte Rigets Hovmester efterfølgende Angivelse, af hvad han efter sin Formening troede, i denne Anledning at have tilgode. Det andet Document er et Svar herpaa, hvori Corfitz Ulfeldt erkiender Sagens Rigtighed, men formener, at de nævnte Omkostninger, eftersom Togtet ikke lykkedes, og Jacob Madsen, hvis han havde været heldig, skulde have havt Andeel i Byttet, ikke kunne godtgiøres med mere end 3.000 Rdlr.

De to omtalte Skrivelser lyde saaledes (kilde: Geheime-Archivet, Afregninger):
 
Udi Kongelige Majestæts, min allernaadigste Herres, og Rigens Tieneste, haver jeg underdanigts, efter Kongelige Majestæts mundtlige og efter Hr. Rigens Hofmesters skriftlige Begiæring, mig allerunderdanigst paataget, og udi Hast, Nat og Dag, fortsat og udi Værk stillet, imod Vinteren Aar 1644 at udruste og udrede fire Krigsskibe, kaldede den første: Store St. Jacob, det andet: Springende Hiort, det tredie: Forgyldte Hiort, og det fierde: Springende Hind, med deres tilhørende Seil, Redskab, Stykker, Krud, Kugler og anden Krigsgevær, saa Proviant, og selv udi egen Person medfulgt, paa det at jeg underdanigst højstbemeldte Kongelige Majestæts og Rigens Hofmester høie Begiæring kunde efterkomme, at sejle med obenbemeldte fire Krydsere udi Beltet til den ombeflydte Ø, kaldes Yærøen, og der, med nogle andre af Hans Kongelige Majestæts egne, dertil forordnede, Skibe fra Middelfart Sund, skulde passe paa trende af Sverriges Krones egne Skibe, som skulle komme fra Stockholm, og vilde snige sig igiennem Beltet ad Gottenborg. Siden, efter Befaling krydset i Beltet, indtil Vinteren det hindrede at maatte søge Havn; og ere forbemelde fire Krydsere seilede med alt deres tilbehørende Seil, Redskab, Stykker, runde og Knippe-Kugler, Krud og anden Krigsgevær, og deres Udredning af Proviant, Alt paa min egen Eventyr, foruden egen Forsikring til mig af Kronen; og haver jeg selv afbetalt alle Caitainer og Underofficerer, o afbetalt alle underhavende Baadsfolk og Soldater, og dennem Alle ladet spise af min egen Proviant, fra den 2den December 1644 indtil den 24de Januar 1645, er een Maaned, tre Uger og fire Dage.

Hver Maaned: 
1 Store St. Jacob
2 Springende Hiort
3 Forgyldte Hiort
4 Springende Hind		 900 Rdlr. er
770 ----- er
450 ----- er
250 ----- er
250 ----- er		 1703 Rdlr. 2   Ort   4 Sk.
1457 ----- 2   ----   4 Sk.
851  ---- 3  ---- 3,5 Sk.
473 ----  " ---- 20,5 Sk
-------------------------
4486 Rdlr. "  Ort   4 Sk.

 
Hvis Slags Krud, Fængkrud, Jernkugler og Lunter, som efter Skibe paa samme togt er bleven forskudt og medgangen, er altsammen af mit eget, og derfor føres her Kongelige Majestæt Intet til Afkortning for noget Krud, Kugler og Lunter
Dalum Christianshavn den 17de Februar 1645
Jacob Madsen

 
Dette Forskrevne forholder sig saaledes; at Borgmester Jacob Madsen, efter begæring til ham, har dette Tog forrettet, som her ommeldes; men efterdi det kunde ikke lykkes, at det fik nogen Effect, saa kan Jacob Madsen ikke den fulde Summa som han pretenderer tillægges, anseendes, havde det bekommet Effect, da skulde han baade havt Anpart udi Byttet, saa og hans billige Betaling for hans derpaa gjorte Omkostning, han paa dette Tog har gjort, 3.000 Rdlr., hvilke ham skal af Hans Majestæt og Kronen blive betalte, naar Gud vil, at Riget kommer udi en fredelig Tilstand, og Freden bliver stabileret. Og naar Freden næst Guds Hielp er stabileret, skal han derfor sin Betaling bekomme Aarsdagen derefter, eller og om Betalingen længere, imod Forhaabning, forhales dermed, skal hannem gives Rente af denne bemeldte Summa, Sex af Hundrede.
Kiøbenhavn den 20de September 1645.
Corfitz Ulfeldt

 

Denne driftige, dygtige og vovelystne storkøbmand synes i det hele taget at have stået kongen (og måske især Corfitz Ulfeldt) nær. Til dels i samarbejde med andre købmænd fik JM en række store byggeforetagender i entreprise: Antvorskov, Københavns slot, Holmens kirke, lejeboliger i Læderstræde, 100 boliger i Nyboder (1636), bryghuset og den aldrig fuldførte kæmpekirke Sct. Anna Rotunda. Desuden fik JM i 1647 efter branden overdraget reparationerne på tøjhuset og provianthuset.

Jacob M. blev efterhånden en af kongens hovedkreditorer. Væksten i hans forretninger med kronen ses af de i rentemesterregnskaberne anførte kontantudbetalinger. De er for tiden 1625-38 opgjort til mere end 57.000 rigsdaler, men for årene 1639-48 steget til 181.000. Men disse kontantudbetalinger dækkede langtfra hans fordringer. Allerede tidligt i 1630-erne betaltes han tillige af landbrugsproduktionen på krongodset, og han fik tillige anvist store beløb gennem tolden i København, Ribe og Visby. Alligevel var kronens gæld i 1649 løbet op i 270.000 rigsdaler. Ved hans død i 1653 lød hans fordringer på 190.000 rigsdaler, men da han blev beskyldt for meddelagtighed i Corfitz Ulfeldts (gift med Leonora Christine) svig mod staten, resulterede undersøgelsen af Corfitz Ulfeldts embedsførelse i, at arvingerne kun fik godkendt fordringer på 80.000 rigsdaler.

Jacob Madsens navn er i særlig grad knyttet til Børsen, som han som den eneste privatmand har værret ejer af. I 1636 lejede han sammen med andre købmænd Børsen for 5 år, og fik tilladelse til at drive vinstue her.

I 1642 lejede han bygningen egenhændigt for 5 år, og i 1647 overtog han Børsen mod en nedskrivning af sine fordringer på 50.000 Rigsdaler. Denne handel blev - skønt godkendt af Christian IV, et vigtigt punkt i undersøgelsen af Ulfeldts administration. Enken og arvingerne fik dog lov til at beholde Børsen indtil 1669, hvor Frederik III gennemtvang et tilbagekøb. Anklager for misrøgt af bygningen faldt til jorden, og prisen blev den oprindelige på 50.000 rigsdaler, men da Frederik III havde ligeså få penge som sin far, blev betalingen udlagt i kronens jordegods i Jylland, Fyn og Langeland, i alt 1003 tdr. hartkorn. Blandt dette var øen Alrø (med 19 gårde) og gården Nordentoft i Thy, som sønnen Ejler Jacobsen Bruun i perioder beboede. Jacob Madsens virksomhed gør ham til en af de største og mest driftige erhvervsdrivende på Christian IV's tid.

Jacob Madsen blev i 1621 gift med den 5 år ældre enke Karen Eilersdatter, født 1591 i Vordingborg, død 24. november 1674 i København og blev begravet i Holmens kirke. Hun var gift 1. gang med en i øvrigt ukendt mand ved navn Iver Nielsen Bruun, hvis efternavn alle børnene - også i ægteskabet med Jacob Madsen antog.

Jacob Madsen ansøger i 1647 kongen om tilladelse til blive begravet i Holmens Kirke, og får følgende svar (kilde: Kjøbenhavns Diplomatarium, bind III, side 288, nr. 417):
 

5. juli 1647
Christian IV bewilger os elskelig Jacob Madsen, borgemester i wor kiøbsted Christianshaffn, at hand udi Holmens kirke for sig og sin hustru en begraffelse sted maa tilhandle, huor begge deris lig effter deris dødelige afgang kand begraffis och nedsettes, dog met slig condition och wilkor, at sognepresten och skolen paa Christianshaffn skall giffes deris rigtighed til fornefnde begraffelse, ligesom de udi fornefnde Christianshaffn bleffe begraffede, saa och at de for fornefnde deris begraffelse skall were tiltenkt til Holmens kirke at udgife huis rett og billigt kand were. Forbydendis etc. Haffniæ 5 juli anno 1647.

I Holmens kirke, hænger der et epitafium over Karen og Jacob med deres børn (også børnene fra Karen's første ægteskab).